Louvre Abu Dhabi, udvendig udsigt af bygningen

Louvre Abu Dhabi

Jean Nouvel skaber et arkitektonisk vidunder i ørkenen. Her indgår design fra Duravit, skabt af Philippe Starck.

Resumé af referencer

Placering

Saadiyat-øen
De Forenede Arabiske Emirater

Duravit-serien

Kategori

En opgave, der var usædvanlig selv for den franske stjernearkitekt og Pritzker-prisvinder Jean Nouvel: skabelsen af det første universalmuseum i den arabiske verden – og dermed det første i det 21. århundrede. En bygning, der skal symbolisere et nyt Abu Dhabi. Den 11. november 2017 fejrede Louvre Abu Dhabi sin åbning. Den spektakulære bygning på øen Saadiyat vil blandt andet vise 300 udlånsgenstande fra de 13 førende museer i Frankrig. Den største attraktion er dog nok selve bygningen.

Arkitektur mellem nutid og tradition
Arkitekturen skal være forankret i nutiden, men samtidig være tidløs. Og den skal indeholde elementer fra Abu Dhabis byggetradition. Jean Nouvel har ladet sig inspirere af en arabisk „medina“ (gamle bydel) og har til sidst skabt en bygning, hvis kuppelformede metaltag vejer lige så meget som Eiffeltårnet i Paris – og kun bæres af fire søjler. Et teknisk mesterværk, der også er en æstetisk oplevelse. I alt 55 forskellige bygninger danner en museumsby på øen i Golfen, over hvilken det enorme ståltag med en diameter på 180 meter svæver. Små gader og gangarealer fører gennem dette labyrintiske kompleks i køligt hvidt, og trapper fører op på de flade tage på nogle af de firkantede bygninger, så man kan se det spektakulære kuppeltag på tæt hold. Denne unikke konstruktion består af næsten 8.000 stjerner i forskellige størrelser og vinkler, der ligger i syv lag oven på hinanden. Ligesom et tag af overlappende palmeblade sørger denne konstruktion for skyggefuld beskyttelse mod den varme ørkensol. Effekten er betagende: "Der opstår en poetisk, nærmest magisk lysregn", beskriver arkitekten Jean Nouvel. I mørket vendes denne effekt, når den indvendigt oplyste bygning stråler som en miniature af den natlige stjernehimmel.

Nouvel, Starck og Picasso
I de helt hvide badeværelser er værker af en anden fransk arkitekt og designer »udstillet«: toiletter af Philippe Starck, designet for Duravit. Også Starck lod sig inspirere af traditionelle former, da han designede sine toiletter; således henviser Starck 1-toilettet til sin historiske forgænger, en spand – naturligvis i en helt ny fortolkning.

Jean Nouvels bygning dækker et areal på knap 100.000 kvadratmeter, hvoraf i alt 8.600 kvadratmeter er udstillingsareal, herunder 6.400 til den permanente udstilling og 2.000 reserveret til skiftende udstillinger. Som det første udstilles Leonardo da Vincis „La Belle Ferronnière“ samt et selvportræt af Vincent van Gogh og værker af Pablo Picasso i Louvre Abu Dhabi.

Duravit AG er repræsenteret i regionen med to afdelinger, i Beirut og Dubai, og har været involveret i projektet fra starten. Ud over det nye museum opføres der på den 27 kvadratkilometer store Saadiyat Island (arabisk for „Lykkeøen“) lige uden for Abu Dhabi tredive luksushoteller, villaer og 40.000 lejligheder, som for det meste også vil blive udstyret med Duravit-design.