
Farver i badeværelset
Hvad skal man generelt være opmærksom på, når det gælder farver i badeværelset?
Selvom smag er forskellig, kan man alligevel opstille et par generelle retningslinjer. Et badeværelse er nemlig altid et funktionelt rum, og derfor bør indretningen og farvevalget understøtte dette. Vi anbefaler derfor følgende retningslinjer:

Overdriv nu ikke
Selvom udvalget efterhånden er meget fristende, er det en god idé at holde sig til et afdæmpet farvekoncept i badeværelset i stedet for at blande alle mulige farver sammen. Det sidste skaber nemlig en urolig stemning, og det er der næppe nogen, der ønsker i badeværelset. Badeværelser, der er holdt helt i én farve, er en enkel måde at fastlægge et design på.
Tip: Disse kan f.eks. realiseres perfekt med Vitrium-serien.

Sæt dit eget præg
Det er ikke alle farver, der egner sig til et helt ensfarvet badeværelse. For eksempel kan en rød farve, der er særlig lys og intens, under visse omstændigheder virke meget urolig og indsnævrende i badeværelset. Det samme gælder andre meget livlige farver. Her bør du hellere satse på enkelte farveaccenter, som du kan kombinere med roligere pasteltoner eller neutrale farver.
Hvor kan man med fordel bruge farver i badeværelset?
Hvis du ikke ønsker at indrette dit badeværelse helt i én farve, opstår spørgsmålet om, hvor du bedst kan bruge farvede accenter. Her har du flere muligheder at vælge imellem.

Porcelæn

Armaturer

Fliser

Vægfarve

Badeværelsesmøbler

Badeværelsestilbehør
Hvilket udtryk giver farver på badeværelset?
Valget af den rigtige farve til badeværelset er også et spørgsmål om stil. Hvilken stemning ønsker du at skabe i dit badeværelse? Hvide badeværelser fremstår klassiske og rene, mens grå badeværelser har en diskret, underspillet charme. Også kombinationen af flere farver kræver omhyggelig overvejelse. Særligt trendy eksempler er sort-hvide, grønne, blå og beige badeværelser.
Der findes naturligvis mange andre muligheder, for eksempel badeværelser i gul eller rød, som, når de bruges rigtigt, kan skabe en meget livlig stemning. Ligesom med alle andre farver i badeværelset findes der ikke noget, der kan kaldes det »rigtige« valg, da opfattelsen varierer fra person til person. Det bedste er derfor at vælge det, som du personligt føler dig godt tilpas med.
Oplev materialer og farvetrends til badeværelset
Uanset om det er monokromt eller kombineret, giver farver i badeværelset mange muligheder for at sætte et personligt præg. De anvendte materialer har også afgørende indflydelse på, hvor hvilke farver harmonerer særligt godt, og hvilket helhedsindtryk der skabes. Oplev her nogle særligt populære indretningsmuligheder.
Tip: I vores magasin finder du også nyttige råd til, hvordan du maler badeværelset.










