
Duravit til sundhedssektoren
Den rigtige planlægning af badeværelset: I sundhedssektoren
Inden for sundhedssektoren, såsom hospitaler, rehabiliteringsklinikker eller plejeinstitutioner, spiller hygiejne, funktionalitet og i stigende grad også æstetik en central rolle. Da flere patienter som regel deler et badeværelse, skal de anvendte genstande og materialer være særligt robuste og holdbare for at kunne modstå de store belastninger. Hygiejne spiller en central rolle, da spredning af infektioner i medicinske institutioner skal undgås. Ikke mindst er designet afgørende: Er badeværelset moderne og tidssvarende indrettet, understøtter det også patienternes velbefindende og helbredelse. Duravit tilbyder specielle serier til brug i sundhedssektoren, som opfylder alle nationale og internationale standarder og samtidig udmærker sig ved en høj designkvalitet.


Hygiejnekrav og udstyr
For at opfylde de høje hygiejnestandarder på hospitaler og plejeinstitutioner bør overflader og materialer være fremstillet af antibakterielle materialer for at minimere smitteoverførsel. Gulve og vægge, der er lette at rengøre, er ligeledes vigtige. Desuden bør badeværelserne i sundhedsinstitutioner være udstyret med skridsikre gulvbelægninger for at undgå faldulykker. Tilstrækkelig plads i badeværelset er ikke kun vigtigt for de ofte fysisk begrænsede personer, men også for personalet, der ofte hjælper patienterne med at komme ind på badeværelset.
TTilgængelighed og pladsbehov
Planlægningen af badeværelset bør også tage højde for behovene hos personer med fysiske begrænsninger. Det indebærer blandt andet, at bevægelsesarealerne foran toilet og håndvask skal være mindst 150 x 150 cm. Toilettet bør være ca. 48 cm højt og udstyret med udklappelige håndgreb på begge sider for at give ekstra støtte. En ekstra dybde på toilettet så det ialt er 70 cm dyb fremmer også tilgængeligheden. Håndvaskene skal være udformet så det er muligt at bruge dem siddende. Berøringsfri armaturer, som Duravit tilbyder, anbefales for at øge hygiejnen. Vandtemperaturen i sanitetsrummene må ikke overstige 45 grader Celsius.


Teknisk udstyr og indretning
Belysningen på badeværelset er også vigtig. Human Centric Lighting-konceptet, der efterligner det naturlige dagslys, kan understøtte patienternes døgnrytme. Akustik og indeklima er yderligere vigtige faktorer. Der bør anvendes lydisolerende materialer for at minimere støjgener. God ventilation skaber et behageligt indeklima, regulerer luftfugtigheden og bidrager ligesom de øvrige tiltag til patienternes helbredelse.
De vigtigste aspekter ved badeværelsesindretning i sundhedssektoren:
- Hygiejne og sikkerhed – berøringsfri armaturer og antibakterielle overflader fremmer sundheden
- Handicapvenligt design– udstyr i overensstemmelse med DIN-standarder, brusere i gulvhøjde og håndtag sikrer tryghed
- Holdbare materialer – porcelæn er rengøringsvenlig og robust
- Nem rengøring– overflader med få fuger og hurtigtørrende materialer for det bedste resultat
- Ergonomisk brug– let tilgængelige, intuitive betjeningselementer gør opholdet mere behageligt
- Vandeffektivitet– automatiske besparelsesfunktioner sikrer et bæredygtigt vandforbrug
- Ventilation og fugtighedsregulering – effektiv forebyggelse af skimmeldannelse
- Holdbarhed og vedligeholdelse – nem udskiftning og standardiserede tilslutninger for en effektiv bygningsadministration
- Fleksible løsninger– indbygget fleksibilitet til forskellige plejeinstitutioner
- Støjsikring og diskretion– gennemførelse af foranstaltninger mod støjoverførsel i følsomme områder













