
Sundhed i badeværelset
Badeværelset som et sted for „wellness“

I et hyperaktivt samfund og en verden fuld af udfordringer længes mange efter ro. Mindfulness, Slow Food og sabbatår er i høj kurs. Længslen efter naturen og det oprindelige er stor. I den forstand kan badekarret tilbyde en lille pause fra den stressede hverdag. Her kan man lukke af for omverdenen og hellige sig krop og sind. Wellness har længe været et tema for badeværelset og knyttes i stigende grad sammen med megatrenden sundhed til "Healthness", som trendforskerne formulerer det. Pandemien har også bidraget til, at sundhed er kommet mere og mere i fokus, og at forebyggelse i hjemmet bliver stadig vigtigere. Her handler det ikke kun om den rent funktionelle, men også om den æstetiske udformning af badeværelset.

Tid til velvære
I badeværelset handler det ikke længere kun om at vaske sig. Det rum, der ifølge undersøgelser er det tredje vigtigste i boligen, er blevet et sted for afslapning, selvudvikling og sundhedspleje. Danskerne tilbringer i gennemsnit 30 minutter om dagen på badeværelset, hvor kvinderne bruger lidt længere tid end mændene, viser resultaterne af en undersøgelse. Spørger man om de aspekter, et badeværelse bør tilbyde, angiver 83 procent, at de gerne vil slappe af på badeværelset.

Farve, lys og sanselighed
Badeværelsets stigende betydning afspejles også i dets indretning: Det skal ikke længere blot være hvidt flisebelagt og nemt at vedligeholde, men skal passe til det øvrige interiørs individuelle design. I dag er badeværelset et livsstilsrum med en stærk æstetisk og bæredygtig dimension. Da de vigtigste elementer i badeværelset er fastmonterede og ikke ligefrem billige, udgør dette naturligvis en særlig udfordring. For planlæggere betyder det, at de skal afstemme kundernes personlige stil med de nyeste teknologier og aktuelle trends inden for indretning. Farver, former og materialer sammensættes på en sådan måde, at der skabes et "Emotional Bathroom". For det egentlige formål med badeværelsesplanlægning er at skabe en høj grad af følelsesmæssig tilknytning hos kunderne gennem farve, lys og sanselighed. Samtidig skal teknikken forsvinde bag væggen.

Sundhed gennem vand
Med vand som det centrale element bliver badeværelset til et privat spa – hvor forkortelsen »spa« stammer fra det latinske »Sanus per Aquem«, der betyder »sundhed gennem vand«. Brusere, badekar, håndvaske og toiletter gør kontakten med vandet til en oplevelse og er udstyret med mange ekstra funktioner, der gør brugen mere komfortabel og fremmer sundheden. Det kan være badekarret med boblebadseffekt, den luftberigede vandstråle i armaturerne eller douchetoilettet med softclose og sædevarme. For at tilpasse stemningen til tidspunktet på dagen anvendes LED-belysning, der er afstemt efter døgnrytmen.
Holistisk design
Til “Healthness”-badeværelset tilbyder Duravit bæredygtige løsninger i kompromisløs kvalitet og med høje designstandarder – fra sanitetsporcelæn og armaturer til elegante badeværelsesmøbler. Mange af Duravits badekar-modeller tilbydes således også med boblebadssystemer – selv de fritstående modeller, der i øjeblikket er meget efterspurgte, kan udstyres med de velgørende luftdyser, som f.eks. Duravits modeller Cape Cod eller Luv. Douchetoiletter tilbyder ikke kun ekstra komfort ved at erstatte et bidet – de hjælper også mennesker med nedsat mobilitet og plejekrævende personer med hygiejnen. De slanke SensoWash® modeller afslører næsten intet om deres komplekse indre.

Et „Healthness“-badeværelse bør planlægges helhedsorienteret og ned til mindste detalje for at appellere til alle sanser. Spændende materialer og overflader som træ, natursten eller designertapet giver badeværelset et eksklusiv præg. Eksklusive duftlys og smukt designede sæbeskåle tilfører indretningen den sidste raffinerede detalje








