Koncerthuset i Blaibach

Udgangspunktet for initiativet var borgerhuset, som blev beklædt med moderne beton. Med den nye koncertsal, opført efter tegninger af Peter Haimerl, fulgte den nok mest afgørende forandring, der hjalp byen til at blive et nyt kulturelt centrum. Arkitekturen blev her drivkraften bag forandringen – netop fordi den udsprang af fællesskabet.

Vinklet parallelt med indgangen mod skråningen synker den kasseformede bygningskrop halvt ned i jorden og fremstår nærmest som en rå klippe, der er landet på landsbytorvet. Moderne arkitektur forenes med tradition, for den usædvanlige form, med grove granitstykker indlagt i betonfacaden, minder om den tidligere stenhuggertradition i Blaibach. Bygningens smalle hovedfacade åbner sig som en spalte, under hvilken en bred trappe fører ned til hovedindgangen på siden. Således byder den underjordiske foyer besøgende velkommen med dygtigt iscenesat dramatik. Også toiletfaciliteterne begejstrer med en sammensætning af Vero håndvaske og de alsidige DuraStyle toiletter fra Duravit.

Den stejle, men alligevel rummelige koncertsal er det overraskende højdepunkt i det rumlige spil. Dens skrå form med vægge, der er gennemskåret af mange slidser, følger ikke et æstetisk formål, men udelukkende akustikernes retningslinjer. Her folder væggene sig i lag og lameller til et stort, vinduesløst lydrum. Der er plads til omkring 200 kultur- og kunstelskere, som kan lytte til arrangementer, der skifter hver måned, lige fra klassiske klaverkoncerter til tango- og boogie-aftener.