
Bauhaus-museet i Dessau
Enestående bygning gør det muligt at afholde en udstilling for offentligheden
Resumé af referencer
Arkitekturen afspejler de grundlæggende principper i Bauhaus-stilen og udgør samtidig en unik videreudvikling til det 21. århundrede. Bygningen i byens centrum rummer en stor udstilling, der fortæller historien om den berømte Bauhaus-skole. Institutionen var den første til at fremme sammensmeltningen af kunst og håndværk og regnes for det forrige århundredes mest indflydelsesrige uddannelsessted inden for arkitektur, kunst og design. Med det nye museum får offentligheden indblik i samlingen hos Stiftung Bauhaus Dessau; denne omfatter i alt omkring 49.000 udstillingsgenstande og er dermed verdens næststørste samling om emnet Bauhaus.
Udkastet til den nye museumsbygning er tegnet af addenda architects. Det unge arkitektfirma fra Barcelona vandt den åbne konkurrence mod 830 andre bidrag fra hele verden. Resultatet er på én gang enkelt og forbløffende: Den 12 meter høje bygning består af en imponerende glasfacade, hvor omgivelserne afspejles i varierende grad eller giver udsyn, alt efter lysforholdene. Inden for den glasbeklædte skal findes endnu en bygning, hvis øverste etage består af en lukket kube af armeret beton. Arkitekterne har ladet sig inspirere af brobyggeri i konstruktionen, da kuben udelukkende hviler på to trappeopgange, der ligger 50 meter fra hinanden. Via trappen når besøgende frem til den 1.500 kvadratmeter store udstillingshal, der er indrettet heri. Rummet, der er afskærmet for dagslys og klimatiseret, tilbyder optimale betingelser for bevarelsen af udstillingsgenstandene. På det lysfyldte areal i kælderen findes blandt andet foyeren, en café og en butik samt en åben scene og de skiftende udstillinger.
Det puristiske formsprog, der er typisk for Bauhaus-stilen, går igen i sanitetsanlæggene: Det væghængte toilet Darling New fra Duravit har udvendigt en glat, lukket form og en elegant kant. Indvendigt overbeviser toilettet med en moderne og åben skylle-rand. Dette resulterer i et dynamisk, kraftfuld skyl, som renser toiletkummens indvendige overflade optimalt. Således garanteres hygiejnisk perfekte skylningsresultater selv med små vandmængder.












