Arkitektskolen Aarhus

Et levende arkitekturlaboratorium.

Den nye Aarhus School of Architecture samler ti tidligere lokationer i én bygning på 12.500 kvadratmeter. Visionen var en robust struktur, et levende arkitekturlaboratorium, der let kan tilpasses fremtidige krav og behov. Således blev det „værkstedslignende design inspireret, der fremstår som en anti-ikon – et tomt lærred for ideer, kreativitet og læring“, forklarer Martin Krogh, partner hos ADEPT.
Som et eksperimentelt miljø for studerende og undervisere søger Arkitektskolen i Aarhus også at skabe udveksling med nabolaget. Herunder hører f.eks. »Institute for X«, der ligger lige ved siden af skolen, en uafhængig, almennyttig kulturforening, der er opstået ud af borgerinitiativer og ser sig selv som en åben platform for kultur, erhvervsliv og uddannelse.

Gennemsigtighed, åbenhed og fleksibilitet

Udefra fremstår Aarhus School of Architecture transparent og åben: Betonkonstruktionen definerer den rutemønstrede facade, der består af store glasflader. Også indvendigt præger den synlige konstruktion bygningens udseende. Konstruktionen er udfyldt med rumlige, skakbrætlignende byggeklodser, der rummer værksteder, forelæsningslokaler, men også toiletter, lagerrum og tekniske områder. Indskårne luftrum bryder bygningens vertikale linjer. Omkring "byggeklodserne" og luftrummene flyder det frie rum med de enkelte arbejdsområder, der er udformet som fleksible arealer. To store tagterrasser på anden og tredje etage og en lille på første etage er et resultat af bygningens trappetrinsformede kubatur. Et særligt element er skolens bibliotek, der er placeret i den nordvestlige del og er indsat som en bærende konstruktion i den bærende konstruktion i et rum, der strækker sig over tre etager. Det er udført som en rå trækonstruktion i tangkonstruktion og udstråler en subtil hygge på grund af sine træoverflader.
Martin Krogh: »Projektet lader indendørs- og udendørsrum smelte sammen, ikke kun gennem sin bogstavelige gennemsigtighed, men også gennem spørgsmålet om, hvilke rum der hører til universitetet, og hvilke der hører til byen. Det betyder, at både det urbane miljø og undervisningen fremover vil præge bygningen. Den nye bygning i sig selv er endnu ikke en ny bydel – først gennem sine brugere bliver den fuldendt.«