Cecilie Manz

Fru Manz, oprindeligt ville du studere malerkunst. Hvordan kom du til at beskæftige dig med design?

Jeg ville egentlig studere maleri. Jeg elsker stadig duften af oliemaling. Da jeg dengang forberedte min portfolio til kunststudiet på Det Kongelige Kunstakademi i København, spurgte nogen mig, hvorfor jeg ikke også søgte ind på Designskolen. Dengang kunne jeg slet ikke se mig selv der, men jeg indsendte alligevel min portfolio. Jeg blev så optaget på designstudiet og ikke på Kunstakademiet. På den ene side var jeg glad, men jeg var selvfølgelig også skuffet. Så sagde jeg til mig selv, at jeg ville prøve det i 2 eller 3 måneder, og hvis jeg kunne lide det, ville jeg blive; og hvis ikke, kunne jeg altid gå. Og jeg elskede det – og blev.

Allerede et år efter endt uddannelse åbnede du dit eget studie. Hvordan arbejder du?

Jeg har altid foretrukket at arbejde alene. Måske fordi jeg aldrig har fundet den perfekte partner, jeg ved det ikke. Et projekt kan optage mig fuldstændigt, og det er netop det, jeg elsker ved mit arbejde. Jeg kan ikke bare overlade denne intense fordybelse til en anden person. Lige nu er min arbejdssituation perfekt: Jeg har et lille team. Men det er altid mig, der har det sidste ord.

Hendes designs er meget minimalistiske. Ser du dine værker i sammenhæng med din danske baggrund?

Absolut. Jeg tror, at vores oprindelse ligger i vores blod, og at vores kultur definerer os. Folk i Norden har en tendens til at være nøgterne, og det afspejles i det klassiske danske design. Jeg forsøger at begrænse mine objekter til det væsentlige. Dermed afspejler mine værker mit temperament rigtig godt.

Hvad inspirerer dig til dine designs?

Jeg tænker meget. Det med inspiration er, at det først og fremmest foregår indeni mig. Jeg er som et filter: Alt det, jeg suger til mig af teksturer, billeder og stemninger, passerer gennem dette filter. Derfor kan jeg i sidste ende ikke sige, at det var netop dette eller hint maleri eller netop denne eller hin musik, der inspirerede mig.

Du siger selv, at man ikke bør designe noget, der gør livet mere kompliceret – det ville være dårligt design. Hvordan kan du være sikker på, at dine produkter lever op til dette krav?

Når jeg designer en stol eller en lille ske, tager jeg den med hjem og afprøver den: »hardcore testing«. Det er virkelig vigtigt, for hvis den ikke fungerer for mig, hvorfor skulle den så fungere for dig? Og hvis den ikke ser godt ud i mit hjem, hvordan skulle den så kunne se godt ud i et hvilket som helst andet hjem?

Hvordan har du oplevet samarbejdet med Duravit?

Rejserne til Hornberg var noget helt særligt for mig. I Danmark har vi mange kyster og ingen bjerge – det højeste punkt ligger på 200 meter. Det føltes som et eventyr, da jeg stod på perronen og ventede på toget, omgivet af alle de bjerge. Jeg kunne mærke, at Duravit er en integreret del af dette sted, og denne helt særlige atmosfære har også haft indflydelse på mit arbejde hos Duravit.
Det gik ret hurtigt op for mig, hvor stor kompetence der ligger bag Duravit, hvor meget viden og mange års håndværksmæssig erfaring!
Jeg syntes, det var fantastisk at arbejde med alt dette og opleve den store entusiasme. For at komme ind i mødelokalerne skal man bogstaveligt talt kæmpe sig vej gennem bjerge af kaolin og andre råvarer til porcelæn!
Men det er netop det, der betyder noget for mig: tilknytningen til materialet.